lørdag den 3. maj 2014

Det nåede vi (ikke) i Etiopien....

Det nåede vi ikke i Etiopien:
At skifte layout på bloggen
At bestige entoto
At ride i bale bjergene
At holde bamsefest i legestuen
At begynde i fitness...
At aflive guncho (han er syg)
At få blomster af dedjene (den søde vagt, der giver Tine blomster)
At lære at drikke kaffe (for Maritas vedkommende)
At komme til tropical garden -.-
At være fuldtalligt til engelsktimerne
At køre til Mexico uden at holde i kø

Til gengæld nåede vi:
At høre Anders spille både blokfløjte og tværfløjte
At løbe ude i silende regn og blive helt gennemblødt
At ride ned til Lake wenchi uden at vide om vi ville være i live når vi nåede bunden (pga de små heste og stejle skrænter)
At sende fire kufferter/håndbagage hjem (mere eller mindre fyldte)
At så avokadoplanter
At blive vild med injera
At blive solbrændt mange gange
At gemme Storm i en kuffert
At græde snot over at vi skal forlade familien Møberg 
At skrive masser af breve hjem
At læse over 6000 sider i gode bøger
At sove i tippi
At drikke cola næsten hver dag
At se forbrydelsen 1 og 3 - At gøre Kurt afhængig af forbrydelsen
At spise og drikke til 7,5 kr pr mand
At opleve at døde høns medbringes i minibussen
At en kakerlak kravlede henover armen på Marita, lige inden vi skulle sove
At opleve at folk går med paraply, når solen skinner
At vænne sig så meget til det etiopiske tastatur, at vi skriver oe, ae, osv på en dansk computer

Og til sidst at misse flyet til Danmark (selvfølgelig pga af forsinkelser i Addis i lufthavnen...)

Prikken over i'et

Vi missede vores fly til Danmark, fordi at benzintanken til vores fly i Addis var over halvanden time forsinket. Gud vil nok at vi tager det etiopiske forhold til tid med helt hjem, vi er ikke helt enige. Men vi er igen på toppen efter at have løbet og tudet lidt. Vi savner vores fantastiske familien Møberg! Vi glæder os til at se de savnede derhjemme... engang... Om Gud vil det 😎✈️😍😭😴👯

lørdag den 26. april 2014

En uge tilbage..... Buuuuh!


På weekendtur med familien Møberg og Kurt (MF lærer, som underviser her i Etiopien i øjeblikket)

Vi hygger!

Børnepasning med børnekaffe - mums! 

Ude at spise på Lucy

Med de her to dejlige damer ( som i øjeblikket håber og prøver på at få visum til en måned mere. Bed for at det må lykkes dem!)

Der stod et Jelling Musikfestival telt i haven på Win Souls For God (et sted for tidligere prostitueret piger)

Inge og Charlotte gør det godt! De laver nogle sportslege med de tidligere prostitueret piger :-)

Vi lavede både i legestuen, som så endte i, at børnene druknede bådene og legede vandkrig i stedet ;-)  

Joshua på snart 3 år var vild med vandkrig!

Det er hårdt at gå forgæves til restauranten Sisho - men SE vi har næsten ingen skygge! Solen er lige over os :-)

Vi sov i telt/tippi for en nat. Mega hyggeligt. Mega sjovt. Mega høj messende præst! 

mandag den 14. april 2014

Celebrate good times, come on!

Vi har virkelig meget at fejre her I Etiopien!
  • Sørines bøjle er faldet af – det kræver en jubeldans!!
  • Solen skinner!
  • Vi har de dejligste danske veninder hernede!
  • Vi har fundet Pringles (!!!)
  • Vi er gået i gang med Forbrydelsen 1
  • Vi har fået to ekstra børn i legestuen – wuhuu! Så nu er vi fem børn :-)
  • Vi har oplevet Etiopiens Grand Canyon 
  • Vi har Gud med os – HVER E-N-E-S-T-E DAG!
  • Far Poul har fødselsdag i dag: TILLYKKE FAR! Du gør det godt! :-)
  • Præsten messede ikke i nat! Arh skønt med en hel uafbrudt nats søvn!
  • Vi kan drikke Cola til 2 kr – HVER dag! Og spise frokost/aftensmad til sølle 7,5 kr. pr. mand inkl. drikkevarer, det er da for vildt!

Dog er vi knap så glade for, at:
  • Tigist har ferie, så vi må lige klare den voksende opvask selv – meeen det går!
  • Vi snart skal forlade dette dejlige land og familien Møberg!
  • Vi kun har tre gange tilbage med vores engelsk hold
  • Vi skal undvære billig avokado, mango, osv.
  • Vi ikke når Tropical Garden (KÆMPE basar), som selvfølgelig afholdes en uge, EFTER at vi er taget hjem…
  • Det bliver bare ikke sjovt at skulle herfra, men vi glæder os meget til gensynsglæden i lufthavnen!
Det bliver dog virkelig rart at komme hjem, og ingen råber foreigns efter os, siger vores RIGTIGE navne, og at man ikke behøver at kindkysse fremmede mænd, når man hilser på dem. Vi glæder os også til laks, leverdrenge, makrel, MÆLK!, chokolade osv. Det bliver rart at komme hjem til et land med vand og elektricitet 24/7 og til et stabilt internet. Af Etiopien har vi lært ikke at tage alt for givet og ikke at gå amok, når strømmen går, men bare tænde et par stearinlys og hygge lidt ekstra.

Af hjertet tak for al jeres forbøn. Vi kan virkelig mærke, at Gud beskytter os og velsigner os i overflod! Lige nu hygger Sørine med Storm, vi har ham lige to timer her i formiddag. Så han er lige i Storm-skole lige nu. Vicki er jo startet i førskole, så han er alene om formiddagen sammen med Hanna (men hun er lige til tandlæge).


I går var vi sammen med vores kulturelle ven, Rahel, for første gang (det har taget lidt tid og finde en, der havde både tid og kunne tale godt engelsk), i kirke i Mekane Yesus kirken i Lafto (10 min fra os). Vi tog tidligt af sted (kl. 8), for Rahel stod for noget i kirken. Det var en god oplevelse med rigtig meget lala-råben, klappen, halleluja og amen. Der var både dåb og konfirmation, så det var rigtig fedt at se og opleve! Bagefter blev vi introduceret til stort set alle i kirken, som vi skulle trykke hånd med eller kindkysse. Det kan altså godt være lidt overvældende med så mange mennesker på en gang. Da gudstjenesten var færdig omkring kl. 11.30 blev vi ret spontant inviteret på injera watt hos Rahel og hendes familie. I Etiopien er det helt normalt at man bor sammen hele familien. Så Rahel på 34 og hendes to brødre Nadi (20 år) og Bin (33 år) boede stadig sammen med deres mor og far. 
Inden vi satte os til bordet og spiste injera, sad vi et godt stykke tid og snakkede med hendes far, som konstant tilbød os at tag noget af deres kornblandning (jeg kan ikke huske, hvad det hedder..). Hver gang vi lige havde tygget af munden, spurgte han, ”Hvorfor tager I ikke noget mere??". Det var rigtig sjovt at møde hele hendes familie og få credit for, at vi var gode til at spise injera. Vi blev også tilbudt noget meget eksklusivt. En slags honningdrik! Det smagte mega sødt og ikke just godt. 
Rahels mor lavede også en kaffe-ceremoni. Først ristes bønnerne, så knuses de og så varmes kaffen over det varme kul midt, alt sammen foregående mit i stuen med røgelse, græs på gulvet osv. Til Sørine fandt de en etiopisk kjole og sjal, og så skulle hun jo riste bønnerne. Lige pludselig opdagede jeg, at jeg havde sagt ja til også at få en kjole på og så skulle jeg jo servere kaffen for dem. Det var virkelig sjovt og lidt overvældende, for de blitzede os fuldstændig. Vi oplevede lige, hvordan det var at være kendt for en kort stund. Både Rahel og hendes bror stod og tog billeder af os. Men det er jo heller ikke hver dag, at man har to hvide i sit hus. 
Da vi begyndte at snakke om, at vi egentlig havde en aftale og nok snart skulle hjem, slap vi ikke så let! De skulle lige lave noget specielt mad til os, som var en etiopisk spise. Så en halv time senere sad vi og spiste kød med meeta (stærkt krydderi) og brød til. Det gav mig næsten tårer i øjnene, så stærkt var det. Men jeg er heller ikke ligeså hardcore til stærkt mad, som Sørine er. Kl. 15.30 blev vi kørt hjem i deres overlækre, sorte, flotte pick-up. Det var virkelig en kulturel og oplevelsesrig formiddag og eftermiddag!

Aftenen stod på afslapning med filmen In Time sammen med Kurt. I dag skal vi have engelsk med de studerende. Det glæder vi os til. De er så søde, glade og taknemmelig for undervisningen. I dag er der 19 dage til vi flyver herfra. Det er så mærkeligt og trist. Vi har allerede en klump i maven, når vi tænker på, at vi snart skal hjem. Det blev lidt en lang update. I må gerne bede for, at vi må nyde de sidste tre uger, vi har her.

Ps. Hvis I keder jer i påsken, så hør ´7 døgn i Jerusalem’ – af Reflex musik. Det er helt fantastisk af høre det! Det er en masse fantastiske sange, om alt det, der sker her i påsken. Det har altid været en tradition, at vi i min familie har hørt det for fuld udblæsning i enten stuen eller bilen. Så det savner jeg! Her i Etiopien fejrer de påske med en masse kirke og en masse mad. Sørine og jeg skal passe børnene i påsken, da Tine og Anders skal være i kirken (mest om natten). Så vi kommer til at skulle skiftes med at være hos børnene om natten, så de andre tre kan opleve den etiopiske fejring af påske om natten. Vi er også inviteret ud til Hanna (Storms barnepige) til påskemiddag. Så det bliver en spændende påske!
Nå.. Nu skal vi have frokost, så nu holder jeg! Knus og masser af tanker af sted mod jer! 

Pps. I kan se billeder i indlægget nedenunder :-)

En god portion billeder

Dansklaererne tager de bedste danskelever med paa Burger and Juice. Hygge!


Vores charmetrold og legestuemedlem, Maddie

Er hun ikke laekker??

Paaskekylling med karse

Vi fandt Pringles!! (dog til dyre penge, men de er det vaerd!)

Women in black - paa date med Kurt

Digtskrivning med Ruben er en fest!

Se lige hvad vi lige pludselig saa? En dansk bil: "Salten EL - doegnvagt" - pretty crazy

Smukke Soerine paa Sisho (igen paa date med Kurt)

Saa er vi startet paa saeson 1 af Forbrydelsen (lidt i forkert raekkefoelge, da vi lige har set saeson 3)

Standart kaos i Addis' trafik

Standart koe til Arat Kilo. Der er lukket et par veje ved Mexico Square (rundkoersel) pga. at de er igang med at bygge en togbane

Tre laekre damer nyder solen

Vi ser Ruben spille fodbold (han er helt ude til hoejre)

Saadan bor nogle menensker i Addis

Saadan bor andre mennesker i Addis

Baal og skumfidus - det er et hit! og det er hygge!

YEEES!!! Soerines boejle faldt af!!!

Konfirmation i Mekane Yesus kirken i Lafto

Her i vi hos Rahels familie. Her ses Rahel (til hoejre), hendes broedre Bin (til venstre) og Nadi (til hoejre). 

Soerine er igang med at riste kaffeboenner.

Soerine i etiopiesk kjole og Rahels mor til venstre. Hun har et slags palme-pandebaand paa, det er en tradition at lave ringe og pandebaand af palmeblade her palmesoendag.

Her er vi sammen med Rahel.

...og hendes mor.

...med flotte ringe, som vi fik af hendes mor.

Det er ikke nemt at ramme de smaa kopper...

søndag den 6. april 2014

My Volunteers by Ruben Moeberg

I dag var det meningen, at vi skulle have været ude at gå på et bjerg i dag, men det ville vejret ikke at vi skulle, for det har regnet og været gråt vejr det meste af dagen.... Til trods fra gråvejret har vi haft en fantastisk dag med kirke, uendelig mange gange UNO-spil og Partners, hvor Ruben og jeg vandt (Muhahaha!! - sorry Sørine og Tine). Og så har Ruben bl.a. været i fuld gang med at lave digte i dag, bl.a. et helt fantastisk digt om Sørine og jeg. Vi er vilde med det! Så vi ville lige dele det med jer! Billedet er en del af digtet (hvilket også beskriver stemningen, mens vi sad inde på kontoret sammen med Ruben og grinte af de sjove rim, han fandt på.) I dag har været en fest dag! 

My Volunteers by Ruben Moeberg.

My volunteers are fat.
And they look like a bat.
And they have a naughty cat.
And they are sad.

They go to a party with a partyhat.
And they go to a party with a partycat.

And they really love chad!
That’s why their teethes are so bad.


But they are sweet sweet angels too.


torsdag den 20. marts 2014

Halvvejs









 
Nu er halvdelen af tiden hernede gået og vi blev enige om at det var på tide, at der kom nogle flere billeder af os selv på bloggen (som de egoister vi nu engang er). Læg især mærke til Maritas flotte hår!  Status hernede er at Afrika stadigvæk er for fedt. Hver dag er fuld af velsignelser og oplevelser. Vi har været inde i Addis et par gange i løbet af denne her uge. Det har været sygt godt men jeg må nok erkende, at jeg irriteres lidt mere af alle tilråbene end Marita gør. Der er mange henvendelser i forskellige former på sådan en tur og nogle af dem mere ubehagelige end andre.
Vi var i onsdags inde ved piaza for at kigge på sølv og guld og solbriller ;D Her mødtes vi til frokost med Inge og Charlotte. Da vi skulle hjem, var jeg virkelig træt og varm og min lunte var ikke fantastisk lang. Vi stod og ventede på en minitaxi (=minibus) og da der endelig kom en blev vi virkelige frustrerede over den ringe køkultur. Folk puffede og masede og det resulterede så i at Marita kom sidst ind. Da vi endelig havde fået os sat, mig i det fjerneste hjørne af minibussen, blev Marita bedt om at forlade taxien igen, da der åbenbart var for mange i taxien. Dette er dog ikke et problem vi har oplevet før. Tidligere har det virket som om at taxichafførerne i Addis Ababa har forsøgt at opnå en plads i Guinness World records for at kunne få flest folk fyldt i en minibus. Jeg måtte møve mig igennem havet af etiopere for at komme med Marita ud igen. Vi fandt (heldigvis) hurtigt en ny taxi som kunne tage os med hjem. Vi havde kørt lidt under halvvejs da vi pludselig blev stoppet af en etiopisk trafikbetjent. Vi forstod som de dumme udlændinge vi nu engang er ingenting af hvad der blev sagt. Vi kunne forstå af de højlydte protester, fra vores medpassagerer at situationen ikke var helt god. Pludselig blev døren til taxien åbnet og politimanden steg ind. Taxien kørte herefter ti meter og så blev vi alle smidt ud og fik vores penge tilbage. Det viste sig at vores kære chauffør ikke havde noget kørekort! Vi fandt en tredje taxi og kom sikkert hjem til Mekanissa.
I morgen kaster vi os ud i et nyt og spændende eventyr. Vi ser frem til starten på en uges lækker ferie og der kommer nok til at følge en hel del blogindlæg om den!